Bag Chefgreenkeeperen finder vi Jesper og Jonas

Jesper er professionel uddannet greenkeeper og har de sidste mange år, arbejdet som chefgreenkeeper i nogle af Danmarks førende golfklubber. Jesper har til dagligt haft ansvar for at levere topkvalitet i Aalborg Golf Klub, som er Danmarks anden ældste bane, hvor der hver dag, skal leveres den absolut bedste kvalitet i græs og spilleoverflader. Samtidig har Jesper rejst rundt og bistået med opsætning og drift, af professionelle golfturneringer på bl.a. Europa touren. Jesper sidder også i bestyrelsen i Danish Greenkeeper Association, hvor forskning i græs, nye plejeteknikker og andet nytænkning, bliver behandlet.

Et billede, der indeholder græs, udendørs, himmel, person Automatisk genereret beskrivelse

Jonas er ligeledes professionel uddannet greenkeeper og har arbejdet på B.la. Himmerland, som i øjeblikket er den eneste Europa tour bane i Danmark. Igennem sit arbejdsliv, har Jonas arbejdet med alt fra renovering og nyetablering af græsarealer, jordbundsforhold, vanding og generelt med at skabe den perfekte græsoverflade, til både Europa Touren og den daglige brug af golfbanerne. Derfor ligger Jonas inde med en solid erfaring, inden for græspleje.

Til sammen ligger vi inde med 20 års erfaring, inden for professionel græspleje. Denne viden står vi nu klar til at dele, med de danske haveejere.